DTF / DIGITAL TRANSFER
DTF til tryk på tøj
DTF (Direct to Film) er en af vores mest brugte trykmetoder. Den giver skarpe, farvestærke tryk på næsten alt tøj – og den kan betale sig, uanset om du bestiller 1 eller 500 stk.
Hvornår bruger vi DTF?
DTF er vores standardtrykmetode og bruges på alle ordrer, medmindre andet er aftalt. Den passer især godt til hoodies, sweatshirts, poloer og kasketter og til polyestervarer som løbe- og sportstøj – og til t-shirts med mange farver eller fine detaljer.
Farver og detaljer
- Der er ingen grænse for antallet af farver, fordi vi trykker digitalt i CMYK.
- Pantone-farver kan vi komme tæt på, men ikke ramme 100 %.
- Streger og tekst ned til ca. 0,5 mm kan trykkes. Tyndere detaljer risikerer ikke at komme med eller holde.
Holdbarhed og vask
Et DTF-tryk holder rigtig godt i vask, når tøjet behandles rigtigt:
- Vask ved max 40 grader – gerne med vrangen ud.
- Tørretumbler er o.k. ved lav temperatur, med vrangen ud.
- Stryg ikke direkte på trykket.
Sådan laver vi trykket
Dit motiv printes spejlvendt på en transferfolie. Ovenpå printes et hvidt lag, som bliver bunden i trykket – det gør, at farverne står klart og lyst på både hvidt og sort tøj. Til sidst tilføjes lim, og trykket presses på tøjet med en varmepresse her i vores produktion i Aarhus.
Guide
Sådan laver du en god trykfil
Et godt tryk starter med en god fil. Tjek disse punkter, før du uploader dit motiv – så undgår du de mest almindelige problemer.
- Brug høj opløsning – min. 200–300 DPI.
Filen skal have mindst 200 DPI i den størrelse, den trykkes i – gerne 300. Et logo hentet fra en hjemmeside eller en lille JPG bliver uskarpt, når det forstørres. Tip: Zoom ind til 100 % på skærmen. Ser kanterne takkede ud dér, gør de det også på tøjet. - Vælg det rigtige filformat.
PNG med transparent baggrund, eller PDF, SVG eller AI i vektor. Vektor er bedst, fordi det kan skaleres uden at miste kvalitet. JPG kan ikke bruges, da formatet ikke kan have transparent baggrund. - Fjern baggrunden helt.
En hvid baggrund – eller en, der ser usynlig ud, men ikke er helt transparent – bliver trykt som en hvid firkant omkring dit motiv. - Undgå glow, bløde skygger og fade.
Alle pixels skal være enten helt fyldte eller helt tomme. Halvgennemsigtige områder – fx en farve, der toner ud, glow eller en blød skygge – får en grumset eller hvid kant, fordi der lægges hvid bund og lim under alt med farve. Vil du have en skygge, så lav den hård og i én fast farve. - Ingen tekst eller streger under 0,5 mm.
Meget tynde detaljer har ikke plads til et limlag og risikerer at falde af. Gør tynd tekst og tynde linjer fede, eller giv dem en tynd kant i samme farve som tøjet – den ses næsten ikke, men gør trykket holdbart. - Tjek de hvide elementer.
Alt hvidt i filen bliver trykt hvidt. Se dit motiv på en mørk baggrund, så du er sikker på, at det hvide skal med – og at der ikke er hvide områder, som ikke skal trykkes. - Konvertér tekst til kurver.
Arbejder du i vektor, så konvertér al tekst til kurver (Create Outlines), så skrifttypen ikke bliver skiftet ud. - Upload motivet, som det skal se ud.
Spejlvend ikke filen – det gør vi selv i produktionen. - Sæt den rigtige størrelse.
Placér og skalér motivet i designeren i den størrelse, det skal have på tøjet. Er du i tvivl om størrelsen, så skriv målene i cm i en kommentar til ordren.
I tvivl om din fil?
Send den til os på info@shirtdesign.dk, før du bestiller – så kigger vi på den og siger til, hvis noget skal rettes.
Klar til at bestille?
Vælg dit tøj, upload dit motiv i designeren og se prisen med det samme. Vi trykker i Aarhus og sender på 7 hverdage – har du travlt, kan du vælge express på 2 dage.
Se alle produkter Få et tilbud
Trykker du selv?
Har du selv en varmepresse, kan du bestille DTF-transfers med dit eget motiv og presse dem på tøjet selv. Bestil DTF-transfers her.
Hvad er DTF?
DTF (Direct to film) er en af vores mest brugte trykmetoder.
Vi bruger udelukkende DTF print på sweatshirts, hoodies, polo og kasketter. Derudover også på polyester varer som f.eks. løbetøj.
Ingen farve begrænsinger
Der er ikke begrænsninger for antal farver, da der trykkes med CMYK farver.
Pantone farver kan rammes, men ikke 100% når man printer med CMYK farver digitalt.
Detaljer
Stregtykkelser ned til 0,5 mm ca. kan trykkes
Detaljer under dette vil risikere ikke at komme med, eller man skal forvente at de har en dårlig holdbarhed.
Holdbarhed
Trykket holder godt i vask, og er billigt ved både store som små oplag,
Stregtykkelser ned til 0,3 mm ca. Detaljer under dette vil enten slet ikke komme med, eller man skal forvente at de har en dårlig holdbarhed.
Vask: max 40 grader
Tørretumbling: Ja, lav temperatur, vrangen ud.
Produktionen
DTF-tryk produceres ved, at motivet printes spejlvendt på en transferfolie.
Herefter printes et hvidt lag ovenpå, som, når trykket vendes, bliver bunden af trykket.
Dette sikrer, at alle farver vil fremstå pæne og lyse, uanset hvilken farve tøj, man skal trykke på.
Der tilføjes efterfølgende en lim til den hvide bund, så trykket kan hæfte på tøjet.
DTF-tryk påsættes derefter tøjet med en varmepresse.
DTF - tryk på/til tøj

